Modet til at være en amatør
”Det er alt vi er; amatører. Vi lever ikke længe nok til at være andet.” – Charlie Chaplin
I dag bærer ordet amatør en negativ klang. Som i en person der ikke er særligt god til det han gør. Vi hører og bruger ofte sætninger såsom: ”Hvor er det dog amatøragtigt”, eller ”Hold da op en amatør”. I modsætning til amatøren står den professionelle; altså den som er virkelig god til sit job eller sin sport. Jeg vil med dette blogindlæg gerne provokere jer lidt, måske rokke ved jeres forståelse af ordet amatør, på samme måde som jeg selv først blev provokeret og efterfølgende inspireret.
Ordet amatør betyder egentlig: ”En der udfører sit job alene fordi han elsker det”. Det stammer fra det latinske amator, som oversat til engelsk betyder lover. Forfatteren Austin Kleon skriver, at fordi de (amatørerne), har så lidt at tabe, da de ikke er bundet op på en løn, er de villige til at tage chancer og at eksperimentere. Da de samtidigt er dybt forelskede i det hverv de er i gang med, er de ikke bange for at dumme sig eller at tabe. De tænker heller ikke over, hvad andre tænker om dem. De giver sig 100% – kun fordi de elsker det de er i gang med.
Som man siger, så gør kærlighed blind, og det tror, at vi alle sammen, har prøvet. Været så forelsket i et andet menneske, at vi er fuldstændigt opslugte og ikke ser andet end den person. Det sidste vi bekymrer os om, er andres meninger og holdninger.
Vi gør dumme ting – men kun fordi vi går 100% ind i det.
Om det så er når vi bliver forældre, og er forelskede i vores nyfødte barn eller når vi forelsker os i et andet menneske. Det er lige meget. Vi er helt opslugte, og hvad omverdenen gør eller siger, rører os ikke.
Et andet ord fra overskriften er mod . På engelsk courage; som på latin betyder at gøre noget med hjertet eller fra hjertet. Så min overskrift står frit oversat og fortolket for: ”At gøre noget vi elsker at gøre; med hele vores hjerte”.
Når jeg engang imellem snakker med mennesker der er ved at miste gnisten i deres forhold til en anden person eller miste lidenskaben i deres sport, spørger jeg dem nogle gange om, hvordan det var dengang de startede. Altså dengang de kun var der, eller gjorde det, fordi de elskede det eller den. Dengang de var så optagede af legen, af bare at være. Bare at være der. Sammen med personen. I gang med fodbold, håndbold, eller anden aktivitet. Ingen former for pres fra børn, forældre, trænere, tilskuere, penge. Hvordan handlede de dengang? En af mine kæpheste er, at handling kommer før følelse. Hvis vi kan handle som vi gjorde dengang vi kun var der fordi vi ville, kan vi måske – men kun måske, finde tilbage til udgangspunktet. Nemlig dengang vi var amatører og havde modet til at være det.
Seneste kommentarer