Da jeg begyndte at arbejde med Thomas, var det en tid hvor jeg egentlig var meget tæt på at smide golfkarrieren på hylden efter blot 1 sæson som professionel. Thomas var meget god til at prøve at få mig til at få et fokus på enkelte ting som jeg skulle prøve at arbejde på i mit golfspil, hvilket gjorde at det var det eneste jeg næsten arbejdede på i flere måneder. Det gjorde at mit fokus blev fjernet fra de dårlige ting jeg havde kæmpet med samtidig med at jeg lige pludselig blev rigtig god på de fokus punkter vi havde snakket om, som hurtigt gav selvtillid i resten af mit golfspil. Min næste sæson som professionel var lige pludselig noget helt andet, hvor mit spil og mentale tilgang lige pludselig havde rykket sig et rigtig stort skridt i den rigtige vej. Thomas er god til at få dig til at tænke mere professionelt. Mere struktur i hverdagen med forskellige træningsprogrammer i ugens løb, med fokus på de ting der skal arbejdes på. Jeg kan godt lide at vi går ud fra statistik, som gør at efter sæsonens udløb, kan vi gå ud fra de ting der skal arbejdes på, så der er en rød tråd i det hele. Han er næsten altid på telefonen hvis man har brug for at snakke, både før, under og efter turneringer. Han kommer også gerne ud og kigger til de forskellige turneringer når han kan og eventuelle træningsdage én til én er også super. Han er super dygtig og får en som mig til at tænke på de gode ting, men samtidig også på de ting der skal ske fremadrettet.