Thomas
Danielsen
Mental coach – Fra drøm til virkelighed
Vi oplever alle situationer, hvor vi kunne tænke os at præstere bedre, have mere selvtillid eller ganske enkelt opleve mere glæde.
Det er svært at vælge den rigtige coach eller mentaltræner fra overflødighedshornet af tilbud. Ofte bliver du proppet ned i en firkantet proces-kasse, selvom din udfordring er trekantet, og tit får problemerne mere fokus end løsningerne.
Hos mig er din rejse fra A til B unik. Du får anbefalinger og planer fra en veludrustet værktøjskasse, altid med åbenhed overfor det særlige i netop din situation – med fokus på positive, fremadskuende planer, fremfor dvælen ved problemer.
Har du brug for hjælp til at vinde dit første mesterskab, booste dit personlige lederskab eller blot at få mere glæde i livet?
Lad os tage et opstartsmøde for at finde ud af, om vi er et godt match.
Min baggrund
Mit navn er Thomas Danielsen, og jeg brænder for at hjælpe mennesker med at udleve deres fulde potentiale. Derfor var det helt oplagt for mig at tage en kandidatgrad i idræt fra Syddansk Universitet med speciale i sports psykologi.
Siden har jeg arbejdet med danske såvel som udenlandske elitesportsudøvere – herunder OL-deltagere, professionelle golfspillere, fodboldspillere med Champions League-erfaring, landsholdsspillere i fodbold og håndbold samt medaljetagere ved nationale mesterskaber i atletik.
Mine mange års erfaring med mental træning og coaching af atleter har givet mig redskaberne til at hjælpe netop dig. Mental træning og coaching er nemlig ikke forbeholdt elitesportsudøvere, men er derimod nyttige værktøjer til enhver, der sætter sig ambitiøse mål og går benhårdt efter dem.
Min tilgang
En typisk session med mig varer mellem 45 og 55 minutter og foregår på mit kontor i enten Haderslev eller Kolding. Dog har jeg også mulighed for at møde dig på træningsbanen eller lignende, hvis vi sammen vurderer, at dette vil være mest optimalt. Målet er at give dig den bedst mulige coaching og mentale træning, uanset hvor du befinder dig både personligt og karrieremæssigt.
Jeg stræber efter at tilbyde nærværende, personlig og hands-on coaching, der hjælper dig med at gøre din drøm til virkelighed. I vores sessioner bliver du udfordret til at reflektere over dine mål og delmål, styrker, svagheder, erfaringer, udfordringer, ressourcer mv.
Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere omkring mental træning, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. telefon eller mail.
Mine resultater
Et skræddersyet og målrettet forløb med mig kan have mange andre positive virkninger end blot at forbedre dine præstationer på banen.
Drømmer du om at øge din selvtillid eller at genfinde glæden over din sportsgren? Ønsker du at forbedre din koncentrationsevne eller din evne til at bevare roen under pressede situationer?
Så lad mig være behjælpelig. At arbejde på ovenstående parametre er ikke blot en god investering i dig selv, men også i din fremtid. Selvtillid, koncentrationsevne, stresshåndtering mv. påvirker nemlig alt sammen dine præstationer på banen.
Er du en golfspiller, der gerne vil gå ned i handicap? Eller en professionel atlet, der uge efter uge skal levere toppræstationer? Uanset hvad kan du få glæde af min ekspertise inden for mental træning.
Hvad kunderne siger…
“Jeg har arbejdet sammen med Thomas i 3 år, og føler at jeg i de 3 år har flyttet mig rigtigt meget i den rigtige retning rent mentalt. Det jeg især nyder ved vores samarbejde er, at Thomas altid er til rådighed når jeg har brug for det – og det er rigtigt vigtigt som professionel fodboldspiller.”